Cookie information

Kija-Design bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen på webshoppen. Ved at klikke videre accepterer du brugen af cookies som beskrevet i vores cookiepolitik og persondatapolitik.

Sidst set Favoritter
0KurvDKK
Menu
Søg produkter
 
Produkter

Babyshower

Babyshower

Hvad er et babyshower?

Babyshower er en amerikansk tradition, som vi i Danmark har taget til os - sådan lidt efter lidt. Formålet er at fejre graviditeten, og tit bliver et babyshower holdt som et surpriseparty, hvor den vordende mor intetanende får gæster eller bliver lokket til det sted, hvor babyshoweret skal foregå. Det sker ofte 1-2 måneder før fødsel.

Det er som regel en eller flere veninder eller et nærtstående familiemedlem - f.eks. en søster til den gravide, der står for at arrangere babyshower. Tit er de sidste måneder for en vordende mor lange, så en "fest" med veninderne en kærkommen begivenhed.

Tradition

Ofte har gæsterne en gave med til mor og barn. Det er det "shower" i ordet babyshower hentyder til - en gaveregn. En anden tradition er, at en af gaverne - som regel den fra arrangørerne - skal være en diaper cake - direkte oversat, en blekage. Det er en kage lavet af engangsbleer.

Man ruller engangsbleerne sammen og binder dem sammen som en lagkage eller bryllupskage. Når de er gjort, pynter man den med satinbånd, sløjfer, konfetti og flag. Mangler der stadig lidt pynt på kagen, kan man overveje supplere med en babyfigur, pyntesutter, sutteflasker og bamser.

Tit kender man barnets køn, så man kan pynte blekagen i den rette farve - lyserød eller lyseblå. Man kan også lade babyshoweret følge et bestemt tema, som så går igen i blekagen.

Hvordan pynter man op til babyshower?

Hos Kija-Design finder du alt i pynt og engangservice til at skabe jeres helt egen baby-univers. Kender i barnets køn vil det være oplagt at pynte op  med lyserøde og lyseblå farver. Eller måske den vordende mor har sin helt egen ynglingsfarve.

Med vimpler, bannere, balloner og pomponer vil det både være nemt og hurtigt at skabe en fantastisk feststemning. Og hvorfor ikke også gøre det nemt, når der skal dækkes bord. Kija-Design har et kæmpe udvalg at super flot engangsservice til babyshower. Så er det også hurtigt og nemt at rydde op, og man slipper samtidig for en kedelig opvask.


2021/04 - Blog - Kija-Design
Til toppen