Cookie information

Kija-Design bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen på webshoppen. Ved at klikke videre accepterer du brugen af cookies som beskrevet i vores cookiepolitik og persondatapolitik.

Sidst set Favoritter
0KurvDKK
Menu
Søg produkter
 
Produkter

Pokémon

  1  

Pokémon

Pokémon-universet har eksisteret i mere end 20 år. Men temaet er stadig populært blandt børn. Har du et fødselsdagsbarn, der er vild med Pokémon, så fejr dagen med en Pokémon temafest. Find Pokémon-festpynt i udvalget herover, og bestil i dag, så du er klar, når dagen oprinder.

I udvalget finder du pynt med flotte print fra den fængende Pokémon-verden. Men for at det ikke skal blive for overvældende, kan det være en fordel at mixe og matche med ensfarvet pynt. Derfor finder du i udvalget herover også pynt i bl.a. farverne blå, rød, gul og grøn, som passer perfekt ind i Pokémon-temaet.

Pynt og service til bordet

Når bordet skal pyntes i bedste Pokémon-stil, skal både Pikachu, Bulbasaur, Charmander, Squirtle og måske flere andre være til stede. Og selvfølgelig Pokéballs, som du bl.a. kan få som balloner, eller du kan selv lave nogle ved at male på flamingokugler eller på (næsten) runde sten.

Du kan finde både Pokémon-servietter og -dug samt Pokémon-tallerkener i udvalget herover – og også konfetti, som du kan drysse ud over bordet.

Pokémon festpynt

Til oppyntningen af entréen og stuen eller børneværelset skal der selvfølgelig være balloner. Masser af balloner – det er bare så festligt. Blander du Pokémon-balloner med ensfarvede balloner, så skal der nok blive feststemning.

Du kan også hænge honeycombs op og guirlander i flotte farver.

Pokémon-delikatesser

Det er forholdsvist nemt at lave en Pokéball-kage. Med rød, hvid og sort fondant eller glasur. Glasuren kan du farve med frugtfarve, fondanten kan købes i forskellige farver, hvis ikke du vil have arbejdet med at lave den selv.

I udvalget herover kan du finde Pokémon-pynt til kagen – f.eks. i form af kagelys formet som Pokémon-figurerne.

Små, runde portionspizzaer, kan også arrangeres, så de ligner Pokéballs med pepperoni på den ene halvdel, revet ost på den anden og sorte oliven i midten.

Lege til fødselsdagsfesten

Efter indtagelsen af kage, pizza, og hvad der måtte være, kan det være en god idé at lave nogle aktiviteter – f.eks. en Pokémon Træner Bootcamp.
Bootcampen kan bestå af forskellige lege. F.eks. ”Pokémon Go”, hvor børnene skal finde forskellige Pokémon-figurer – dem kan du lave af pap eller papir – enten indendørs eller udendørs.

Det kan også være Sætte halen på Pikachu. Eller du kan lave flamingo-Pokémonballs, som børnene kan kaste til måls med – f.eks. ramme huller i et stykke pap dekoreret med Pokémons eller i et net, en spand eller lignende.

Køb Pokémon-fødselsdagspynt online

Find al den pynt og alt det service, du skal bruge til Pokémon-fødselsdagsfesten, i udvalget herover. Køb det online i dag, og glæd dig til at modtage din Pokémon-festpakke.
Til toppen