Forside » Anledning » Konfirmation » Konfirmation pige » Accessories |
Accessories til konfirmation pige
|
Accessories til pigekonfirmation
Hårsmykker, øreringe, halskæder, armbånd, fingerringe, taske … kort sagt ACCESSORIES er prikken over i'et på ethvert outfit og selvfølgelig også på konfirmations outfittet. Kjolen er vigtig, bevares! Men sidder håret ikke perfekt, sat op med yndige, elegante og pigede eller feminine dimser og dingenoter, så bliver dagen ikke perfekt.
Det har vi tænkt på hos Kija-design, hvor du finder et stort udvalg af accessories til din datter, når hun skal konfirmeres, så hele outfittet er i orden, når blitzene lyner for at forevige den store dag!
En konfirmation er næsten et lille bryllup – udstyrsmæssigt i hvert fald. Om ikke andet så fordi kjolen (i de fleste tilfælde) er hvid, og accessoriesne er skinnende ædelmetaller og -sten. Men også transporten til og fra kirken og selve festen kan måle sig med et bryllup. Og hvorfor ikke? Gift kan du blive flere gange, konfirmationen er kun den ene gang. Så selvfølgelig skal hun da føle sig som en prinsesse for en dag.
Konfirmationshår
Håret skal sættes i den rigtige frisure, og frisuren skal helst holde hele dagen og aftenen med. Hos Kija-design finder du hårsmykker, der ikke alene holder de bløde lokker på plads, men også vil få frisuren til at ligne en million, selvom de koster en promille. Fra hårnåle over hårspiraler til diademer. Både de næsten royale og de mere yndige og pigede.
Skal det være med feminine perler, frøken? Glimtende ”brillanter” eller små blomster med et strejf af piget charme. Tjek vores udvalg herover og find dét, der passer til din konfirmationspige.
Smykker
Det er ikke kun håret, der kræver smykker. Også ørerne, halsen, håndleddet og måske anklen skal pyntes. Smykkerne skal selvfølgelig passe til resten af outfittet – enten ved at matche eller ved at skabe en kontrast.
Unikke accessories til pigekonfirmationen
Der bliver ikke mere prinsesse og eventyr over det end med en romantisk paraply med flæsekanter, blonder og/eller flæser.
Forestil dig din datter stå i solskinnet uden for kirken med en fin, hvid, opslået – måske snurrende rundt – paraply over skulderen og med et stort smil på læben og et lykkeligt glimt i øjet … eller i hestevognen eller den åbne veteranbil, når turen går fra kirken.
Festen
Dagen slutter selvfølgelig ikke her. Den er jo kun lige begyndt. Efter ceremonien i kirken, kommer gæster, gaver, middag og fest. Til det har vi selvfølgelig også alt til faget hørende. Fra gaveæsker over bordkort til pynt til festlokalet, så du kan give din datter den dag, hun aldrig vil glemme.