Forside » Kreativ » Bånd og sløjfer » Blonde |
Blonde
|
Blonder til festen
Blonder giver en helt speciel effekt, ligegyldigt hvor de optræder. I denne kategori kan du finde blondebånd i forskellige længder, bredder, farver og mønstre. Du har sikkert allerede et formål med de blondebånd, du er ved at bestille, men tjek alligevel forslagene under produkterne. Der kan du også få inspiration til, hvordan du får brugt de små rester af de smukke bånd, så intet går til spilde.
Er du på udkig efter en bestemt farve, vil du måske få gavn af filtreringsmuligheden her til venstre under menuen. Vælg den farve, du er på udkig efter, så bliver alle de andre sorteret fra. Eller få endnu flere muligheder ved at tjekke udvalget af de florlette organzabånd.
Med et stykke blondebånd kan du ændre et look eller en udsmykning fra at være traditionel til at være ekstrem yndefuld og romantisk eller retro og feminin. Der findes nok ikke noget, der er så feminint som blonder og tyl. Det florlette udtryk kan gøre en grå mus til en strålende prinsesse eller et gråt og kedeligt kælderrum til at være en eventyrlig balsal.
Blonder på bordet
Gør bordet festligt med blonder. Læg to brede blondebånd parallelt på langs af bordet med et smalt mellemrum imellem, og du har en unik bordløber. Binder du et smallere bånd i samme farve eller mønster om servietter, vaser eller lamper får du nemt en gennemgående rød tråd i din udsmykning.
Du kan også matche med dækkeservietter, der har blondekant. Endelig kan et enkelt bordkort også dekoreres med et smalt bånd med blonder, som måske ovenikøbet matcher det bånd, du havde sat på indbydelsen.
Blondebånd i hvid, creme og alle de andre farver
Skal festtøjet være ekstra feminint og romantisk, så kan en blonde pifte en nok så almindelig hverdagsbluse eller -nederdel op. Vælg en farve der matcher tøjet, eller vælg en differentiel farve, så der rigtig kommer pang på. Uanset hvor neutral en farve du vælger, vil blonden stadig give en unik effekt.
En blondekant forneden, på ærmerne eller i halskanten gør underværker. Er du lidt mere kreativ, kan du klippe ærmerne over højere oppe eller klippe kjolen over i livet og sy stykkerne sammen igen med en blonde imellem.
Hvad med resterne?
Har du små stykker blondebånd tilovers, kan du bruge dem til at binde omkring
• Salt- og peberbøssen
• Hanken på en kurv
• 2-3 lys – eller flere – samlet til en bunke
• Ringen på kageopsatsen
• Flasker og krukker
• Små blomsterbuketter
Du kan også sy dem fast for oven på en lomme, bruge dem som gavebånd, til ophæng til jule-, påske- eller anden festpynt. Eller det kan bruges som hårdpynt – en sløjfe på et hårspænde, en hårelastik eller en hårbøjle – eller du kan sy en elastisk snor, sy det sammen til en ring og bruge det som armbånd, hårelastik eller strømpebånd.
Du kan sikkert selv komme i tanke om mange andre anvendelsesmuligheder. Har du idéen, har vi materialerne.