Forside » Festartikler » Lanterner og lysposer |
Lanterner og lysposer
|
Lanterner og lysposer til hverdag og fest
Når solen er ved at gå ned, og tusmørket lægger sig, findes der ikke noget mere hyggeligt end lys - levende lys eller blødt lys, som f.eks. LED lys. Om det er sommer eller vinter, så skaber det bare den skønneste stemning.
Hos Kija-design har vi et stort udvalg af lanterner og lysposer, som du kan skabe stemning med i dine tusmørke- og sene nattetimer - hvad enten du er alene, sammen med familien eller holder fest for alle vennerne. Se vores varierede udvalg herover.
Lanterner og lysposer kan bruges både ude og inde. De lyser ved hjælp af fyrfadslys eller batteridrevet LED. Det betyder, at du ikke behøver tænke på, om der nu er en stikkontakt i nærheden, om du har behov for forlængerledninger, eller om der nu ligger en ledning, som gæsterne kan falde i.
Lys til sommerens havefester
Vi kan varmt anbefale vore smukke, runde lanterner, som fungerer med LED. De er nemme at hænge op i træer og buske eller i havepavillonens stel. Du kan også trække snore på kryds og tværs i haven, som de kan hænge på.
De findes i alle mulige flotte farver, så du enten kan køre et elegant, gennemgående farvetema med dug, lanterner og andet pynt til havefesten. Eller du kan sætte fuld knald på festlighederne og mikse forskellige farver til den mere kulørte fest.
De runde lanterne fås i flere forskellige størrelser. Det giver en flot effekt, hvis du bruger små og store lanterner imellem hinanden.
Den aflange lanterne er bestemt også et festligt valg. Den kan ligeledes hænges på træer og buske eller sættes rundt om i havens bede. Kom evt. en lille glasindsats i, der holder den til jorden ved vindpust. Lanternerne er beregnet til fyrfadslys, men er du bange for brandfaren, eller at lysene bliver blæst ud, så vælg fyrfadslys med LED.
Alle lanternerne af rispapir kan foldes sammen, så de fylder minimalt, når de ikke er i brug. Husk at tage batterierne ud, inden du lægger dem væk, da batterier kan lække over tid.
Lysposer til enhver lejlighed
Den hjerteligst måde du kan tage imod dine gæster på er med vores lysposer. De kan stilles på rad og række op til hoveddøren og byde dine gæster velkommen, eller du kan stille dem rundt omkring i haven eller i stuen.
Lysposer er små papirsposer med perforerede mønstre, som gengiver lyset med et smukt og blødt skær. Er det en ganske særlig gæst, så vælg et romantisk mønster.
Poserne er lavet af brandhæmmende papir, men alligevel bør du aldrig flytte rundt på dem, mens du har levende lys tændt i dem. Du kan også bruge LED i dem. Kom evt. noget sand eller grus i bunden af posen eller en glasindsats, så posen står fast og ikke blæser omkuld ved vindstød, eller når nogen går forbi.