Forside » Anledning » Konfirmation » Konfirmation pige » Kreativ |
Kreativ til konfirmation pige
|
Kreativ til pigekonfirmation
Hører du til den kreative type, så vil du elske denne kategori. Her er alt det, du har brug for til dine DIY-produkter til din datters konfirmationsfest. Hvad end du skal lave indbydelser, bordkort, borddekorationer, pynt til festlokalet eller det hele, så finder du udstyret her.
Hvis både du og din datter elsker at være kreative, så er det det ultimative samvær at være fælles om at lave alt til festen hørende sammen – med undtagelse af sangen. Tag evt. nogle billeder, som kan komme med i scrap- eller gæstebogen, for sådan en skal i vel også have.
Ved hjælp af filtreringsfunktionen til venstre her på siden kan du sortere på farve, så du kun får vist den farve, du har brug for. Har du brug for andre DIY-produkter, så se hele vores udvalg af kreative effekter.
Kreative indbydelser til konfirmation
Køb ensfarvede, dobbelte kort og kuverter, og pynt dem selv. Skal de være sjove og festlige med billede af konfirmanden, stickere med hestehoveder og -sko eller skal de pyntes yndigt med små stickere, hvor der står konfirmation og/eller indbydelse med sirlig skrift, og sommerfugle, hjerter, bånd og sløjfer?
Og husk også takkekortene, hvis I skal sende sådan nogle efter den store dag.
Bordkort med unikt præg
Bordkortene kan også få et helt unikt præg, der evt. matcher indbydelserne og takkekortene. Eller det kan være små lærreder med motiver og gæstens navn, der er hjemmemalet af mor og datter, hvis I er kunstnerisk anlagt.
Eller et manilamærke med gæstens navn, som med en lille tøjklemme er hængt på et nuttet glas, en sød æske eller en smuk organzapose med luksuriøse chokolader eller lignende i.
Hjemmelavede bord- og lysdekorationer
Du kan gøre blomsterdekorationer på bordet endnu festligere og helt unikke ved at sætte sløjfer, sommerfugle eller kors mellem blomsterne eller bånd omkring lysene – evt. med et lille dekorativt spænde på. Du finder det hele her hos Kija-Design.
Vi er samlet her til fest … lalalala
Hvad end du er rimsmed eller ej, så kan du sætte dit personlige præg på sangen – også selvom det er en købesang. Selvklæbende hjerter, farvestrålende halvperler, søde blomster og sløjfer eller sjove figurer, der passer til konfirmandens personlighed, gør alt sammen, at din sang ikke ligner nogen andre sange.
Husk også stickerne til at holde sangene samlet med, hvis de skal rulles.
Det sidste touch
Det er også her, du finder prikken over i’et. Konfetti, glimmer, træfigurer … pynt til at strø ud over bordet og sætte prikken over i’et som lamettaen på juletræet.
Værktøj
Ud over at have karton og pynt til alle dine kreationer har vi også et udvalg værktøj, så som tuscher, maling, bonzaitråd, dekorationsnåle og lignende.