Cookie information

Kija-Design bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen på webshoppen. Ved at klikke videre accepterer du brugen af cookies som beskrevet i vores cookiepolitik og persondatapolitik.

Sidst set Favoritter
0KurvDKK
Menu
Søg produkter
 
Produkter

Hawaii

  2  

Hawaii

Med service, bordpynt, lanterner og festlige dekorationer fra vores hawaiisortiment, kan du holde den skønneste fest med hawaiitema. Så er du sikker på, at den bliver helt autentisk. Tænd for den karakteristiske musik, som I kan vugge, vrikke og valse til, så er stemningen skabt. Bestil hawaiipynt i dag, og kom snart i gang med at arrangere en fest, du og dine gæster sent vil glemme.

Hawaiitema er et tema med humør og god stemning. Gæsterne er glade, og kvinderne har blomsterkranse om halsen, bastskørter om livet, en spraglet top på, klipklapper på fødderne og hibiscusblomster i håret. Mændene har spraglede skjorter med blomsterprint, matchende shorts, sandaler på fødderne, strandhat på hovedet og blomsterkranse om halsen – måske. Mindre kan selvfølgelig gøre det. Og hula hula-rytmerne strømmer ud fra højtalerne.

Skab hawaiistemning

Pynten er farvestrålende guirlander, oppustelige dyr, fugle og palmer samt balloner i hidsige farver. Alt sammen noget, du finder i udvalget her.

Ligeledes finder du alt til baren og bordet. Fra farvestrålende tallerkener, over bambusbestik, til sugerør. Det hele er holdt i hawaiiansk stil. Det er dekorationerne og bordpynten, der skaber rammen om festen. Derfor er det så vigtigt.

Hvad skal du servere?

Festmiddagen starter lige så snart, gæsterne træder ind ad døren – eller havelågen, hvis den holdes udendørs. Her kan de spise små appetizers, som f.eks. frugtspyd, saltkiks og grøntsagsstænger, mens de nipper til kolde drinks, som f.eks. Blue Hawaiian, Daiquiri eller Piña Colada. Er der børn med, så lav også nogle lækre smoothies.

På den måde kan de samle appetit til den helstegte pattegris, som er en populær ret til fester med hawaiitema. Men du kan selvfølgelig vælge noget mindre krævende – f.eks. grillspyd.

Desserten skal være noget med tropiske frugter. F.eks. sorbetis eller cheesecake med friske, tropiske frugter, som ananas, appelsiner, bananer eller kokosnød.

Underholdning til hawaiifest

Skal der være underholdning, eller er stemningen, musikken og serveringen underholdning nok? Vil du for en sikkerheds skyld have lidt underholdning i baghånden, kan limbodans være en god idé. Du ved den med kosteskaftet, som I skal gå under ved at bøje jer bagover, og hvor kosteskaftet sænkes mere og mere for hver runde. Det er sjovt, og det ryster folk sammen.

Eller du kan lave en konkurrence med hulahopringe – hvem kan holde den i gang i længst tid?

Planlægning og dekoration er alfa og omega for en god fest

Uanset anledning og tema så kommer du ikke uden om planlægning, hvis du vil være sikker på, at festen bliver en succes. Der skal skrives gæsteliste, sendes indbydelser og måske laves bordplan. Derudover skal der indkøbes dekorationer og bordpynt – det er det, der er med til at skabe stemning og wow-effekt til din fest.

Planlægningen må du selv klare, men alt hvad du skal bruge til at skabe wow-effekt med, finder du i udvalget her på siden. Tjek udvalget, og find de ting, der skal være med til at skabe den rigtige stemning til din hawaiifest. Køb dem i dag, og glæd til at holde et brag af en fest. 

Til toppen